Rejsen ind i kunsten kan ske ad mange veje også de uventede. For mit vedkommende skulle min fars død og en særlig arv efter ham, et stort arkiv af bl.a. analoge fotos særligt med landskabsbilleder og familiebilleder, især af min mor, få afgørende betydning for mig.

Jeg har aldrig haft et tæt forhold til min far, aldrig talt meget med ham. En fælles interesse havde vi dog, det var at fotografere. Her sad jeg så med en livsarv, der, også var en væsentlig del af min fortælling, men jeg havde ikke et sprog omkring den - troede jeg.

Da jeg stille begyndte at gennemse min fars arkiv, og jeg også selv i mellemtiden var begyndt at fotografere igen, var det som om, der åbnede sig en kommunikativ linje mellem os. Jeg begyndte at skabe mine collager, hvor mine egne landskabsbilleder var baggrunden og hans fotos blev påsat. Det historiefortællende og stemningsskabende er mit formsprog. Sammen med fotografierne benytter jeg mig ofte af bølgepap, akrylmaling, polyfilla, lak og tråd. Materialer jeg konsekvent forsøger at udfordre i forhold til anvendelse og medfortælling.